RÆKKEHUSE
Nybyggede rækkehuse med fjordudsigt i Kolding
Udover det
sædvanlige
Fjordengens rækkehuse har en spændende rumfordeling i 3 plan. Områdets skrånende terræn har fået arkitekterne fra Arkitema til at lege med ejendommens opbygning, således at alle opholdsrum og værelser er orienteret mod dagslyset og udsigten mod fjorden. Derudover har den unikke grund givet en enestående mulighed for at skabe en loftshøjde, der er lidt udover det sædvanlige. Særligt i husets køkken-alrum og stue er der meget højt til loftet, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af lys og rummelighed. Samtidig får rummets mange lyse flader, vægge og det hvide køkken dagslyset til at reflektere på imponerende vis i det højloftede leverum.
Arkitekterne har fået frit spil til at forvandle panoramavinduer, vinkler, trappe og ekstra indvendige, lysgivende vinduer til en moderne livstilsbolig, der rummer alle hverdagsbehov, og så alligevel lidt mere end det.
Nederst venter to gode værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til en stor walk-in closet løsning, et stort badeværelse og et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Blomberg.
I rækkehusets stueetage finder man det store køkken-alrum, et badeværelse og en stue, hvor udsigten til fjorden virkelig kommer til sin ret. Det er her man kan samles i sofaen med et dragende kig mod vandet og følge årstiderne skifte omkring Kolding Fjord.
I køkken-alrummet kan man også tage husets smukke trappe op til 1. salen, hvor et ekstra værelse med god udsigt og en loftshøjde på næsten 4 meter venter.
Svanemærkede materialer og sundt indeklima
Rækkehusene er udført i svanemærkede materialer og et moderne design i lyse farver. De naturlige egetræs-lamelplankegulve og den markante, hvide trappekonstruktion med massive trin i egetræ, står flot til det hvide køkken fra HTH.
Moderne stil i
naturskønne omgivelser
Det svanemærkede materialevalg og værelsernes placering i forhold til dagslyset giver rækkehusene et sundt indeklima, som kan mærkes i det daglige liv. Beboerne får glæden af en lys bolig uden skadelig kemi, men også en moderne stil som er let at indrette i og gøre til sin egen.
Badeværelset er ligeledes holdt i en stilren designlinje i lyse noter med væghængt toilet og unidrain, samt et hvidt badeværelsesmøbel fra HTH.
Samlet står et flot, nybygget rækkehus med godt indeklima, naturskøn beliggenhed og dejlig udsigt.
Spændende arkitektur der indrammer udsigten
Fjordengens rækkehuse er tegnet af Arkitema Architects, som har fokus på livskvalitet i alle de boliger, de skaber. Fjordengens svanemærkede boliger tager udgangspunkt i en klassisk, skandinavisk byggetradition, men med et moderne twist, som gør rækkehusene lige dele funktionelle og æstetiske. Teglstenenes farver er holdt i naturlige lyse og brunlige nuancer, der changerer i et levende farvespil, og passer smukt ind i områdets eksisterende farvepalette.
Foran Fjordengen, ud mod fjorden, ligger kun enkelte lave villaer. Derfor har arkitekterne valgt at lade Fjordengens rækkehuse løfte sig i højden og forskyde sig i skrå vinkler for at kunne tilbyde alle rækkehusejere en ugeneret udsigt mod vandet. En udsigt som atter fremhæves i boligens indvendige rum, der alle orienterer sig ud mod Kolding Fjord.